Mental Sundhed – Er du lykkelig?

Når jeg sidder og ser de nedslående tv-udsendelser om behandlingen af mennesker med psykiske lidelser – eller gang på gang læser om mennesker der lider af psykiske belastninger.
Og når jeg taler med mennesker både i min praksis eller med min omgangskreds, familie og venner, der lider og ikke magter alle de udefrakommende forandringer, stemninger, holdninger, normer, fordomme og forventninger til det levede liv.

Så tænker jeg: Hvor er det vi vil hen? Hvad vil vi med hinanden? Er det, det vi kalder et lykkeligt liv?
Jeg har ikke alle svarene, men jeg har arbejdet så mange år med de mest udsatte mennesker, at jeg kender de tilgange der arbejdes med.

Rehabilitering og recovery

Borgerne skal kunne selv. Eller som de nye styringsparadigmer ofte foreskriver, aktiv forsørgelse fremfor passiv forsørgelse. Grundlæggende handler rehabilitering om at genskabe sine funktioner igen og recovery handler om at komme sig og mestre sit liv på trods af sygdom.
I bund og grund er jeg ikke uenig, Det at magte, at mestre sit liv så selvstændigt som muligt er vel noget vi alle ønsker. Hvis bare ikke vi bliver for ensomme og angste af at blive overladt til os selv, når vi mere har brug for støtte til at klare hverdagens udfordringer.
Jeg er derfor uenig i måden man har implementeret det på, og fortsat gør, for man har glemt at forudsætningen for tilgangen er Empowerment, at vi som mennesker har brug for at styrke vores indre værdi og selvværd for at kunne møde alle de udefra kommende krav og forventninger.

Det kan ikke nytte noget at rehabilitering og recovery er et ydre krav med store belastninger for det enkelte stress-, angst- og eller depressionsramte menneske, samt psykisk mentalt syge, udsatte eller udstødte menneske, hvis ikke vi også har fokus på empowerment og de indre værdier.

Mennesker skal have modet og troen på, at de kan erhverve styrken til at møde verden igen, og for at de kan få det, skal de have indflydelse og involveres i deres egen behandling og genoptræning. De skal tro på, at de er andet end et udefrakommende stempel, at de har et jeg med værdier, følelser, bevidsthed og evnen til at være i et fællesskab og skabe relationer. Jeg tror. at uanset hvor psykisk syg eller mentalt belastet et menneske er, så har alle et jeg, der kan styrkes via mental træning. Selvværdet kan trænes og styrkes med andre tilgange og med andet end medicin, hvis systemet turde og hvis systemet ville tillade det.

I den forbindelse handler det ikke kun om materielle ressourcer og medicin. Medicin kan meget, men er også medskaber af andre tilstødende belastninger og bivirkninger for mange af de mennesker, der er nødt til at tage medicin. Og ofte er medicin et ydre krav om helbredelse for at kunne overleve og ikke mindst for at kunne få hjælp fra systemet.
I virkeligheden burde det være et krav, at man på lige fod med det somatiske område fik en genoptræningsplan når man bliver udskrevet fra et hospital med en psykisk funktionsnedsættelse.
Og gerne en genoptræningsplan hvor man selv har indflydelse på, hvad den skal indeholde og hvor de indre værdier for det menneske, vi som fagperson møder, får plads og anerkendelse og flere redskaber til at styrke deres jeg.

Af Christina Dilling Munk – Mental Sundhed Cand mag i psykologi og sundhed, Psykoterapeut MPF
www.dilling.dk Mobil 2289 9118 Email christina@dilling.dk

Udgivet i Mental Sundhed.